Collaborative Action
På L4-rejsen er der særligt fokus på “collaboration”, samarbejde: Vi har brug for at arbejde sammen for at opfylde missionsbefalingen. Her på siden samler vi et overblik over, hvad det betyder i L4-sammenhæng.
Nehemias som forbillede
Lausanne-bevægelsens fokus på samarbejde er inspireret af Nehemias, som ledte genopbygningen af Jerusalems bymur efter jødernes eksil. Han samlede folket i arbejdet på muren, så enhver brugte sine evner der, hvor de bedst kom til deres ret. Beretningen kan læses i Nehemias’ Bog kap. 1-6. Ligesom Nehemias samlede folket til arbejde, vil Lausanne-bevægelsen samle den globale kirke i arbejdet med at opfylde missionsbefalingen. Dette skal ske gennem et nyt initiativ, som kaldes Collaborative Action Teams.
De 25 gaps
De teams, som Lausanne-bevægelsen sigter mod at oprette, er struktureret over 25 gaps i opfyldelsen af missionsbefalingen, som springer ud af de ti hovedspørgsmål i State of the Great Commission-rapporten. De 25 gaps konkretiserer spørgsmålene og handler altså om demografisk udvikling, digitalisering, hvad det vil sige at være menneske, bæredygtighed, fællesskab og meget mere. Se de 25 gaps og en introvideo til hver på Lausanne-bevægelsens hjemmeside her.
Collaborative Action Teams
På L4-kongressen i Seoul til september bliver Collaborative Action Teams Commitment præsenteret. Det er et dokument, der skal fungere som ressource for grupper over hele verden, som forpligter sig på at arbejde sammen på missionsbefalingen. Forud for kongressen skal alle deltagere også vælge sig på et af de 25 gaps, og eftermiddagene på kongressen skal gå med oplæg og gruppesamtaler om hvert af disse gaps. Ved slutningen af kongressen får deltagerne mulighed for at forpligte sig på et collaborative action team. Læs mere om collaborative action på Lausanne-bevægelsens hjemmeside her.